27.-28. April


Michael Guldvinder
Den årlige generalforsamling i FADB er altid imødeset med stor spænding, dels for mødet og hyggen med kendte og ukendte jagtkammerater, men ikke mindst for 72 måls 3D skydningen, der forløber over weekenden. Årets skydning blev utroligt spændende og der blev rokeret meget rundt blandt top-5 skytterne fra skydning til skydning. Status efter lørdags-skydningen var at Thomas Østergaard og jeg var 4 point bag Jørgen Tingkjær på 1'pladsen. Søndags skydningen startede noget nervøst ud og Thomas lå længe 4 point i front og Jørgen desværre skudt sig ud af toppen. På den sidste halvdel af de 24 mål lykkedes det mig at komme på par med Thomas og på 16 mål endog 2 point foran. Det holdt til mål 22, hvor jeg tabte de 2 point igen og vi lå lige. Vi satte begge perfekte pile på de sidste mål og en shoot off var en realitet. Ved shootoff, skulle vi skyde på en and, der var placeret neden for en bakke imellem de tætte træer, og vi fejlbedømte begge afstanden. Det var nærmeste pil på center, der ville vinde og jeg var heldig at skyde et par centimeter nærmere hjerteringen end Thomas. Kæmpe forløsning og stor glæde. Buejægernes største stævne trofæ var endeligt i hus :-D Tillykke fra Baldurs til alle skytter og specielt til de 4 top skytter :-)

Bue: Mathews Chill 70#
Sigte: HHA Ultra Lite DS-XL5019
Pilehylde: TropyTaker Smackdown Pro
Pile: Carbon Exp. Blue Streak 350, FFP 2. Flash & Beiter nocks
Release: Scott Sabertooth
Stabilisator: Doinker D.I.S.H hunter stab